Klinikken

Adresse:
Lundtoftegårdsvej 15, 1. TH. 
2800 Kongens Lyngby.



Min lille hyggelige klinik er placeret i Kongens Lyngby.
Det er muligt at parkere gratis lige udenfor klinikken. Det er også muligt at komme hertil med offentlig transport. 

Der er et lille område med siddepladser, hvor vi typisk starter med en lille snak, hvor du også får muligheden for at lande. 

Og så er der en briks, som er ekstra bred og blød. Det er en gravid briks, som også fungerer som en helt almindelig briks. Her vil du typisk ligge på ryggen.
Der er puder og tæpper, som kan give støtte, tryghed og ro til krop og sind.

Der er dæmpet belysning og der vil typisk være lidt elektriske stearinlys tændt, for at skabe en hyggelig og tryg stemning. 

Hvem er jeg?

Jeg hedder Freja Svenningsen og har min egen skønne klinik i Kongens Lyngby.

Jeg er uddannet Holistisk Kropsterapeut (v. Katrine Birk).

Og jeg er snart færdiguddannet som Psykomotorisk Terapeut (tidligere kaldet Afspændingspædagog)

Udover dette har jeg også uddannelserne: 
- Reiki Healer (v. Paloma Zendings)
- Idrætslærer (Paul Petersens idrætsinstitut)
- Personlig Træner og Fitnessinstruktør (EREPS Certificeret)
- Vinyasa Yoga Teacher (80H)

I mine sessioner brænder jeg for at støtte mine klienter i at få tillid til egen krop og egne evner i livet.  

Det er givende for mig at arbejde med holistisk kropsterapi, da jeg tror på, at stort set alle kropslige symptomer har en sammenhæng med vores psyke. Og den anden vej rundt også. Jeg finder det givende og effektivt, ikke KUN at gribe terapi an via psyken eller kroppen. Men derimod kombinere de to og finde sammenhænge mellem krop og psyke.

Jeg har selv oplevet:
- Stress / uro / rastløshed
- Angst og angstanfald
- Selvbebrejdelse og overtænkning
- Ikke at kunne mærke mig selv og ikke at have kontakt til egen krop
- Følelsen af konstant at være i en overlevelsestilstand / survivalmode
- Sorg og tab
- At føle mig forkert og udenfor

Disse ting har jeg haft tæt inde på livet og står nu et sted hvor jeg har arbejdet (og stadig arbejder) med mig selv og mine mønstre på mange forskellige måder. Jeg har lavet en masse indre arbejde og har set mange sandheder og overbevisninger i øjnene. Jeg tager i dag mine oplevelser med mig og har vendt det til en nyttig viden og en indre styrke og ro. En kontakt til min indre kerne og mine egne værdier i livet. 

I det jeg selv har oplevet stress, forstår jeg f.eks. godt når du kommer til mig og siger:
Jamen jeg er jo ikke stresset... Jeg er træt hele tiden og laver næsten ikke noget... Min appetit svinger meget... Jeg kan ikke mærke nogen motivation eller lyst længere... Jeg sover dårligt om natten... Jeg har ikke overskud til de ting, som jeg før elskede at gøre... Jeg oplever at jeg lægger mig ned og så er jeg slet ikke i stand til at rejse mig op eller bevæge min krop... Jeg har lettere til tårer og en kortere lunte...

I det jeg selv har oplevet angst og angstanfald, forstår jeg godt når du kommer til mig og siger:
Jeg er bange for hvad alle andre tænker om mig... Jeg oplever hjertebanken og er nogle gange bange for at jeg dør når jeg oplever et angstanfald... Jeg føler aldrig at jeg kan slappe helt af... Jeg har meget tankemylder og kaostanker oppe i hovedet og prøver altid at regne den ud... Angsten føles lammende og jeg fryser fuldstændig og kan ikke altid selv komme ud af det når det først er begyndt... Jeg føler ikke at jeg kan trække vejret helt ned i maven... Jeg får ikke set mine venner så meget som jeg plejer, da alt bare føles uoverskueligt...

I det jeg selv har oplevet at være i survivalmode i længere perioder af gangen, forstår jeg godt når du kommer til mig og siger:
Jamen det vigtigste er jo at alle andre har det godt, mine behov er jeg vandt til at sætte til side... Jeg tør ikke at sige fra overfor (en person), for det føles farligt og det har virket bedst indtil videre at jeg bare sørger for at de er glade og tilfredse... Jeg kan ikke mærke mine egne behov... Jeg ved egentlig ikke hvad jeg har lyst til... Jeg kommer ofte til at overskride mine egne grænser... Jeg kan ikke finde ud af at sige fra og sætte grænser... Den bedste måde at overleve på er, at jeg altid har min opmærksomhed udad på andre mennesker, for så sker der mig ikke noget... Jeg scanner altid et rum i det øjeblik jeg går ind i det... Jeg lægger mærke til ting som: hvordan folk går, taler, bevæger sig, ansigtsudtryk, måden de trækker vejret på, ordvalg osv. for at prøve, altid at se en katastrofe/fare før den kommer... Jeg er altid klar til at følge med og gøre hvad der passer andre, for jeg har lært at det er bedst, for en hver pris at undgå at være til besvær... Det føles som om min krop dirrer/sitrer... Jeg føler mig følelsesløs... Jeg er ikke vigtig... Jeg kan ikke mærke mig selv...

Hvis nogle af disse sætninger føles genkendelige for dig, så vid at du hos mig, kan føle dig tryg og at der vil blive holdt et rum for dig, din krop, dit sind og dit nervesystem.

ADHD
Jeg er diagnosticeret med ADHD har brugt flere år på, at dykke ned i hvad det betyder for mig og hvordan jeg kan støtte mig selv på bedste vis. At få diagnosen ADHD, har hjulpet mig til at forstå mig selv bedre og at lære mig selv bedre at kende. Det har også givet mig en bedre forståelse af hvordan jeg bedst kan støtte mig selv og skabe de bedste rammer for mig selv i hverdagen.

Det at jeg har diagnosen ADHD, betyder for mig egentlig bare at jeg:
- Mærker mennesker og deres inderside meget tydeligt
- Er meget til stede i nuet og går meget op i at støtte mine klienter i deres proces
- Opfanger små signaler som du og din krop udtrykker og derigennem bedre kan støtte hele dig i din proces
- Har en stærk intuition og mavefornemmelse
- Er meget kreativ (også i mine behandlinger)
- Forstår hvad det betyder at have en hjerne, der nogle gange kan være på overarbejde og have brug for ro og pauser
- Prioriterer ro, fordybelse og at mærke efter i min hverdag

Hvis du selv har diagnosen ADHD/ADD, oplever symptomer på ADHD/ADD eller er pårørende til en med ADHD/ADD, så kan det også have en god effekt at komme i behandling, ved en terapeut som selv ved hvad det handler om og forstår de ting du oplever/går igennem.

Jeg har i min klinik haft flere klienter med: ADHD, ADD og autisme. Og har med de klienter oplevet at de føler sig mødt, hørt og forstået. Jeg har med disse klienter arbejdet med de ting, mønstre, udfordringer og symptomer, som ved ADHD/ADD og autisme typisk kan være en udfordring ift. en velfungerende og balanceret hverdag, krop og nervesystem.